Livsfaser og læring i Tønder Kommune

Vi ønsker at alle borgere i Tønder Kommune oplever en aktiv og sund dagligdag. Vi tror på, at fællesskaber og social aktivitet spiller en rolle og giver livskvalitet. Derfor vil vi sætte fokus på udvikling af fællesskaberne i kommunen. Det kan ske i et aktivt samspil med borgere i alle aldre. Vi håber på den måde, at vi kan fremme lysten til at lære hele livet, og at vi kan give borgerne modet til at være en aktiv del af kommunen.

Tilbud til alle livsfaser
Mange lever længere og færre bliver født i Tønder Kommune. Det gør, at sammensætningen af befolkningen ændrer sig. I Tønder Kommune kommer vi udviklingen i møde ved at udvikle tilbud til alle livsfaser – tilbud som indeholder læring, kvalitet og fokus på sundhed for den enkelte og for fællesskabet.

Gode overgange mellem livsfaser
Vi skal give børn og unge mod på livet og uddannelse, samt lyst til at lære. Det gør vi ved at tilbyde moderne undervisning i inspirerende læringsmiljøer. Kvalitet og fællesskab skal sættes i centrum. De skal mærke, at der er sammenhæng i livet fra livsfase til livsfase. Vi skal sikre gode overgange mellem livsfaserne og give børn og unge god forståelse for, at de også kan medvirke til at udvikle fællesskabet og en god og aktiv hverdag - på tværs af genertrationer.

Rammer for at kunne mødes på tværs af livsfaser
I Tønder Kommune styrker vi det gode fællesskab gennem livet. Vi styrker foreningslivet og de mange muligheder for at mødes. Vi styrker fysiske rammer, hvor mennesker naturligt kan mødes indendørs eller udendørs for at praktisere udfolde aktiviteter og dyrke socialt liv. Kommunen medvirker til at skabe gode rammer, så alle får mulighed for at leve en meningsfuld og sund hverdags og et aktivt fritidsliv.

Lige muligheder for alle
I Tønder Kommune skal borgere i alle aldre og livsfaser have lige muligheder for læring, udvikling og sundhed – også borgere med særlige behov.

Du kan læse mere om kommunens mål og indsatser for alle livsfaser ved at klikke på disse afsnit om:

Billeder

Uddannelse
Vi tror på, at uddannelse er vejen til det gode liv.