Høring

Sidste frist for udfyldning af denne formular var den 2. oktober 2018 00:00

Forside
Udviklingstemaer
Hovedstruktur
Kommuneplanrammer
Søg på ejendommen

Her er du: Forside / Hovedstruktur / Landskab, natur og vand / Nationalpark Vadehavet

Menu
Hovedstruktur
 

Nationalpark Vadehavet

Nationalpark Vadehavet er et af verdens mest værdifulde tidevandsområder. Vi er i Tønder Kommune hjemsted for et område, der har unik betydning både i forhold til naturen og kulturarven.

Nationalparken som krumtap i Tønder Kommunes oplevelsesøkonomi
Dansk og international økonomi drives i stigende grad af en efterspørgsel på oplevelser. Turistbranchen er således en af verdens hurtigst voksende industrier med vækstrater på mod 10% årligt. Dette skal vi udnytte i og omkring Nationalpark Vadehavet, i et samarbejde med erhvervsudøvere og private lodsejere.

Nationalpark Vadehavet er vores store mulighed for:

  • at formidle vores særegne natur og kulturarv.
  • at styrke handel - ikke mindst af lokale produkter.
  • at udvikle oplevelsesøkonomien.

Den særegne kultur, der er skabt foran og bag ved digerne, har påvirket både naturen og bygningskulturen. Der er rig mulighed for at markedsføre Vadehavet, særligt kan fremhæves marskegnen, der ikke findes tilsvarende i andre danske kommuner.

Fokus på Nationalpark Vadehavet som et af vores fyrtårne
Nationalparken strækker sig fra nord til syd i Tønder Kommune. Vi skal derfor samarbejde med vore naboer mod nord og syd om at synliggøre vores særlige fælles fyrtårn. Vi kan samarbejde om:

  • formidling
  • markedsføring
  • turistservice
  • turistudvikling

Vi skal sørge for at skabe oplevelser, som får borgerne og vores mange gæster til at "røre" ved naturen og kulturen.

Det er absolut afgørende, at viden om naturen, og bygningskulturen er tilgængelig. Vi må udvikle arrangementer, seværdigheder, informations- og oplevelsesmuligheder af meget høj kvalitet. F.eks. kan fokus på Nationalpark Vadehavet og egnens særlige vadehavsprodukter og dens inspiration for kunstnere bane vejen for fødevareproducenter, designere, kunstnere og andre lokale iværksættere.

Overordnet mål for Nationalpark Vadehavet
Nationalpark Vadehavet skal sætte fokus på samt styrke natur og kulturværdierne i Tønder Kommune.

Vi skal værne om den balance der er i dag, hvor vi både beskytter den unikke kultur og natur Vadehavet og marskområderne rummer, og samtidig be- og udnytter disse områder i to af kommunens vigtigste erhverv. Balancen skal opretholdes, uanset at de samme kvaliteter skal bruges til at skabe vækst i oplevelsesøkonomien. Nationalpark Vadehavet skal ses som et af Tønder Kommunes særlige fyrtårne.

Afsnittet indeholder:

Mål

Nationalpark Vadehavet skal være med til at skabe vækst og udvikling i Tønder Kommune

Konkret vil vi arbejde på at gøre nationalparken tilgængelig og interessant for borgere og gæster - dette gennem guidede ture, udkigsposter, stisystemer samt skrevet og elektronisk materiale der viser det unikke område og dets muligheder.

Oplevelserne skal udvikles med udgangspunkt i den autencitet, kulturen og naturen viser os.

Mål for Nationalpark Vadehavet
Vi vil:

  • udvikle turisme og friluftsliv på et bæredygtigt grundlag i et samarbejde mellem lokalbefolkning, turisterhverv og aktuelle formidlingsinstitutioner.
  • skabe aktiviteter der medfører positive erhvervspolitiske effekter.
  • understøtte aktiviteter der kommercielt kan udnytte og tage sit udspring i Nationalpark Vadehavet.
  • styrke iværksætteri der henter inspiration i Nationalpark Vadehavet.
  • satse på formidling og gøre området så kendt og attraktivt, at gæsterne oplever at nationalparken er unik og flere besøg værd.

Handlinger
Vi:

  • fokuserer på bevaring af de karakteristiske landskabselementer og særlige bygnings- og kulturmiljøer, og på begrænsning af nedslidning.
  • udvikler nye og målrettede tilbud som tiltrækker flere og øger deres købelyst, og som kan skabe nye jobs i kommunen.
  • skaber synergi og mulighed for at udbygge samarbejde med aktører indenfor oplevelsesøkonomien.
  • fokuserer på samarbejde og innovation mellem aktører - som vi kender fra vadehavskunst og vadehavsprodukter.
Retningslinjer

Der gælder ikke særlige retningslinjer i det udpegede nationalparkområde.

Oprettelse af Nationalpark medfører ikke administrative ændringer, idet en nationalparkbestyrelse ikke har myndighedsbeføjelser. Det er de retningslinjer som fremgår af kommuneplanens øvrige afsnit, der også er gældende i nationalparkområdet.

Adgangsreglerne er også de samme som hidtil, der gælder de samme regler for færdsel, som i ethvert andet naturområde.

Redegørelse

I Tønder Kommune indgår hele kyststrækningen langs Vadehavet, Rømø samt kogene syd for Højer i Nationalpark Vadehavet, og vi skal udnytte det potentiale, der ligger heri.

Nationalparken er oprettet ved Bekendtgørelse om Nationalpark Vadehavet nr. 1159 af 30. september 2011. Oprettelsen af nationalparken bygger på frivillighed, og udviklingen af den skal ske i et samspil med omgivelserne.

Til at lede udviklingen af nationalparken er der udpeget en bredt sammensat bestyrelse, hvor også Tønder Kommune er repræsenteret.

Tønder Kommune skal sammen med interessegrupper, erhvervsudøvere og lodsejere påvirke uviklingen og udnytte det potentiale der er i, at en del af kommunen er nationalparkområde.

Vi skal udarbejde en samlet strategi for oplevelsesøkonomien, hvor alle aktørers bestræbelser bliver indarbejdet.

Vi skal ligeledes satse strategisk på et samarbejde mellem de øvrige kommuner der har hjemsted for Nationalpark Vadehavet (Fanø, Esbjerg og Varde) samt på, at skabe synergi mellem Nationalpark Vadehavet og Nationalpark Wattenmeer i Schleswig Holstein.

Konkret samarbejder vi med nabokommunerne om projekt Oplevelsesøkonomi i og omkring Nationalpark Vadehavet. Et projekt der støttes af EU' og Region Syddanmark.

Til toppen

Kort og billeder

Billeder


Oplevelsesøkonomien har en god fremtid i nationalpark vadehavet.


Diget ved Ballum. Her er udsigten næsten uendelig
 

 

Kontakt

Tønder Kommune

Wegners Plads 2

6270 Tønder

Tlf. 74 92 92 92

E-mail: toender@toender.dk