Høring








Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Send høringssvar
Forside
Udviklingstemaer
Hovedstruktur
Kommuneplanrammer
Søg på ejendommen

Her er du: Forside / Hovedstruktur / Landskab, natur og vand / Landskab

Menu
Hovedstruktur
 

Landskab i Tønder Kommune

Tønder Kommune har en storslået og særegen natur; store og åbne landskaber, som har meget forskellig karakter med hedesletter, moser, bakkeøer, marsk og vadehavsområder samt Rømø.
Det giver mulighed for særlige oplevelser, der ikke fås andre steder i landet. Det er Tønderoplevelser for fastboende og turister, som gør vores område helt unikt.

Styrken i landskaberne
Der er mange smukke landskaber i Tønder Kommune. Små og store arealer, der ligger som lommer, spredt rundt omkring i kommunen. Hver for sig har de deres eget særpræg, der har påvirket den lokale kultur og oplevelser gennem tiderne. Tilsammen giver landskaberne kommunen en særlig identitet og et stærkt kort for bosætning og turisme.

Fokus på landskaberne
Landskaberne har en oplevelsesværdi, som vi skal informere om både til fastboende og gæster. Adgang til landskaberne er vigtig, både adgang til kysterne og til strandene, men lige så vigtig er adgang til bynær natur og landskab. 

Landskaberne udvikles og ændres over tid i takt med de måder, vi lever med landskabet. I dag bruger vi mere og mere af vores fritid i naturen og ønsker mulighed for aktiviteter i det fri. Det skal være muligt at skabe plads til nye aktiviteter i landskabet, og det må ske med respekt for vores helt særlige værdier i landskabet.

Der er f.eks. store områder, hvor landskabet er forholdsvis upåvirket af bebyggelse og tekniske anlæg. Der er stille og mørkt om natten. Sådanne steder er ved at være sjældne i hele Nordvesteuropa. Det giver fastboende og gæster en helt særlig oplevelse af ro. Derfor skal vi være ekstra varsomme ved kysterne. Dem vil vi friholde for yderligere bebyggelse og tekniske anlæg, som ikke er afhængige af kystnær placering.

Overordnet mål for landskaber
Vi vil både beskytte og styrke de værdier, en Vadehavskommune har at byde på i landskabet. Vi vil være kendt for vores store åbne landskaber og kystrækninger med mulighed for både rolige rekreative naturoplevelser og aktive friluftsaktiviteter.

Afsnittet indeholder:

Mål

Tønder Kommune vil bevare de karakteristiske landskaber, som viser den geologiske historie og menneskets påvirkning gennem tiderne. Marsken, Vadehavet, Draved Skov og Kongens Mose har særlig geologisk værdi på landsplan. Det er landskaber med fortælleværdi, som skal bevares synlige og gives adgang for fastboende og turister.

Mål for landskaber
Vi vil:

  • sikre balance mellem naturbeskyttelse, landskabsinteresser, klimasikring og turistinteresser.
  • øge kendskabet til og forståelsen for de landskabelige værdier og de overordnede landskabstyper, og markedsføre landskaberne som en del af Tønderoplevelserne.
  • bevare mulighederne for at opleve den særlige stemning og ro i Tønder Kommune; fri natur, mørke og stjernehimmel, ingen støj, nænsom placering af virksomheder/industri.
  • placere nyt byggeri og nye tekniske anlæg på steder, hvor de ikke skæmmer de værdifulde landskaber.
  • sikre adgang til landskaberne.

Handlinger
Vi:

  • arbejder for at landbrugets udvikling sker i harmoni med naboer, miljø, natur og landskab.
  • bruger vores viden om kommunen og landskabet til at indpasse arealudlæg, bygninger og anlæg i landskabet.
  • sikrer og forbedrer adgangen til og færdslen på strandene.
  • formidler viden om landskaber til offentligheden, ved hjælp af foldere og pjecer om seværdigheder og rekreative områder.
Retningslinjer

Generelt er landskabet fladt i Tønder Kommune. Derfor kan nye anlæg syne dominerende over store afstande. I de senere årtier er udviklingen i landskabet gået stærkt. Byudvikling, veje og andre tekniske anlæg fylder meget i landskabsbilledet. Også udviklingen i landbruget påvirker landskabet. Bygninger og marker bliver større, og markhegn, markveje og små skovholme forsvinder.

Tønder Kommune vil administrere landskaberne med stor bevågenhed. Det betyder ikke, at vi vil forhindre udvikling. Det betyder at udvikling i landskabet kommer til at ske med respekt for landskabet.

Der er retningslinjer for:

De åbne landskaber í Tønder Kommune:
Retningslinje 2.1.1 
Nødvendige arealudlæg, bygninger og anlæg søges indpasset i landskabet, særligt med hensyn til placering, naboer, udformning, materialevalg og passende beplantning eller afskærmning.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugs- og skovbrugsejendomme, søges indpasset i landskabet, under hensyntagen til eksisterende bygninger, naboer samt lokale terræn- og beplantningsforhold.
Brug af reflekterende materialer søges begrænset og om nødvendigt afskærmet.

Der lægges særlig vægt på, at offentlighedens adgang til landskaber og kyst sikres og udbygges.

Plantning af pyntegrønt og energipil indenfor naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer vil normalt ikke blive tilladt.

Depotarealer, der er nødvendige for sikring af ådiger, kan placeres i nærheden af ådigerne.

Nye isoleret beliggende anlæg for støjende fritidsaktiviteter bør undgås.

Kystnærhedszonen
Retningslinje 2.1.2
Kystnærhedszonen søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, der ikke er afhængige af placering tæt på kysten. Inddragelse af og planlægning for nye arealer skal være særligt planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet.

I kystnærhedszonen, må der som udgangspunkt kun inddrages nye arealer indenfor byzone, og der må kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

I kystnærhedszonen må der etableres ny bebyggelse og anlæg, som er afhængig af en kystnær placering. Det skal sikres, at åbne kyster fortsat eksisterer som landskabelige helheder, hvor natur og landskab har høj prioritet.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugs- og skovbrugsejendomme, søges indpasset i landskabet, særlig med hensyn til placering, udformning, materialevalg samt passende beplantning eller afskærmning.

I kystnærhedszonen skal bygninger og anlæg indpasses med den mindst mulige indvirkning af kystlandskabet og naboer.

Bevaringsværdige landskaber
Retningslinje 2.1.3
I bevaringsværdige landskaber gives hensynet til landskabets karakter særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og ændring af arealanvendelse, der kan sløre landskabskarakteren, skal vurderes.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugs- og skovbrugsejendomme, søges indpasset i landskabet, særligt med hensyn til placering, naboer, udformning, materialevalg og passende beplantning eller afskærmning.

Større, sammenhængende landskaber
Retningslinje 2.1.4
Større, sammenhængende landskaber friholdes som hovedregel for større byggeri og tekniske anlæg. 
Skønnes det nødvendigt at placere byggerier eller tekniske anlæg i de sammenhængende landskaber, skal de indpasses i landskabet og må ikke sløre den visuelle sammenhæng af landskabselementerne.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendig for landbrugs- og skovbrugsejendomme, søges indpasset i landskabet, særligt med hensyn til placering, naboer, udformning, materialevalg samt passende beplantning eller afskærmning, og byggeriet må ikke sløre den visuelle sammenhæng af landskabselementerne.

Geologiske områder
Retningslinje 2.1.5
Indenfor de værdifulde geologiske områder, herunder de nationale geologiske interesseområder, de geologiske interesseområder og de nationale kystlandskaber samt Geosite, lægges der særlig vægt på, at sikre de geologiske fænomener og landskabsformer, samt deres indbyrdes overgange og sammenhænge.

Udpegning af de geologiske områder sker nationalt og fremfår af kortet øverst til højre. 

Til toppen

Redegørelse

Tønder Kommunes forskelligartede landskaber er et fælles gode, som vi vil værne om og bevare som en attraktion i sig selv - både for fastboende og turister. Derfor er der i kommunens administration, fokus på at bevare de særlige geologiske dannelser, der har skabt landskaberne. Vi arbejder på, at større nye anlæg placeres udenfor de værdifulde landskaber, og på at støj, lys og bygningsanlæg begrænses i landskabet.

Redegørelsen beskriver retningslinjer for landskabets karakter med forskellige landskabstyper og udpegning af landskabstemaer:

Landskabstyper:

Landskabstemaer:

Landskabstyper
I det følgende beskrives retningslinjerne for de forskellige landskabstyper:

Landskabets karakter
Tønder Kommune indeholder en stor variation af landskaber, der hver for sig har deres særpræg og karaktertræk. Landskaberne er resultatet af en geologisk og samfundsmæssig udvikling gennem årtusinder. Landskabet er oplevelsen af det samspil, der er mellem natur, kultur og landskabets udseende.

De forskellige landskabstyper i kommunen er skabt over tid. En stor del af vores landskab er hedeslette fra seneste istid, men der er også bakkeøer,som stammer fra den forrige istid. Der er ca. 100.000 år mellem hedesletten og bakkeøerne. I dag kan du til dagligt opleve land blive født og forsvinde igen hver sjette time ved Vadehavet.

Tønder Kommune har i alt seks typer af store geologiske landskaber: hedeslette, moser, bakkeøer, marsk og vade samt barriereøen Rømø. De har alle fortælleværdi. Man kan se, hvordan landskabet er blevet dannet i de forskellige geologiske perioder.

Hedesletten
Hedesletten fylder meget i Tønder Kommune. Den er dannet af smeltevandet fra gletscherne, der strakte sig fra Vojens til Padborg indtil for 12-15.000 år siden. Vandet løb mod vest, med ringe fald, og undervejs faldt grus og sand til bunds og dannede det flade landskab. Vandløbene snoede sig, fordi faldet var ringe, og det mønster kunne man stadig se i de større åer, indtil de blev reguleret op gennem 1900-tallet. Snoede vandløb er forsøgt genskabt enkelte steder gennem genopretningsprojekter, bl.a. i Arnå, Lobæk og Brede Å.

De snoede åløb gnavede sig ind i det omgivende terræn, så der opstod ådale. Mange steder står ådalene med markante skrænter, f.eks. Brede Å nedstrøms Koldingvej.

Moser
Nogle steder på hedesletten er afløbsforholdene særligt dårlige. Her opstod store, ret fladvandede søer, som med tiden groede til i sump og mose. 
Indenfor kommunens areal har der oprindeligt været titusinder af hektar med mose. I dag er der højst tusind hektar tilbage, og kun 10-15 ha i Draved Mose der er upåvirket af tørvegravning.

Tørvemos vokser sommer og efterår, og laver på den måde årringe i mosen, så de enkelte lag kan dateres. De urørte tørvelag har konserveret den plantevækst, der voksede på mosen og den pollen, der blev blæst ind over den, da laget blev dannet. Draved Mose er en af landets ældste moser og den urørte del rummer derfor meget værdifuld information om klima og plantevækst fra de sidste 6-8.000 år. Enkelte steder på bakkeøerne er der også dannet moser, som alle er mere eller mindre gravet ud. Et eksempel er Gammelskov Mose ved Agerskov.

Arbejdet med at grave tørv i moserne fyldte meget i dagligdagen for bare 100 år siden. I kommunen har der været meget store moser, som gav sommerarbejde til mange mennesker.

Bakkeøer
Bakkeøerne er rester af et landskab fra forrige istid, 100.000 år ældre end landskabet fra den seneste istid. Dengang var hele Danmark dækket af en gletscher. I bunden af den, skubbede isen bakker og pløjede dale op til et landskab, som man ser det i Østdanmark. Siden da er bakkerne fladet ud af regn, frost og tø, og under seneste istid har smeltevandet på hedesletten gnavet i kanten af bakkerne. Nogle steder har det givet ret stejle skrænter, f.eks. ved Løgumgårde og øst for Branderup.

I bakkeøerne ligger de ca. 100.000 år gamle lag, der kan vise noget om klima og plantevækst i tiden mellem de to istider. Nord for Emmerlev Klev er der kommet en mose til syne i skrænten ud mod Vadehavet, som indeholder sådanne lag.

Marsk og Vade
Marsken er dannet efter den seneste istid og er noget særligt for Tønder Kommune. Tidevandet bringer fint materiale med ind ved højvande. Det falder til bunds, når tidevandet vender og bliver en smule mere stabilt, når det tørrer op ved lavvande. Dette areal kaldes vade. Der aflejres ikke meget materiale i løbet af et år, men over århundreder danner tidevandet næsten metertykke lag af klæg, opdelt af sandlag, der stammer fra stormfloder.

Efterhånden kan planter vandre ind på vadefladerne og danne marsk. Det er meget næringsrig og god jord, men våd og udsat for overskylning med saltvand. Derfor skal den sikres mod havet med diger og afvandes med grøfter, som ledes til en pumpestation, hvis jordens fulde dyrkningsværdi skal kunne udnyttes. Den ikke inddigede marsk hedder forland, mens den jord, der er sikret bag havdigerne kaldes marsk.

Når tidevandet skyller frem og tilbage over forlandet, opstår der render - priler - som slynger og snor sig på samme måde som åerne i ådalene. De fleste steder er prilerne rettet ud for at få en hurtigere afstrømning. I dag er der kun ganske få områder i hele Vadehavsområdet, hvor pril-systemerne ligger, som naturen har dannet dem. Det bedst bevarede område ligger på det nordlige Rømø.

Inddigning af forland begyndte tidligt i middelalderen. Det sidste dige, der er bygget i Tønder Kommune, er Det Fremskudte Dige vest for Højer. Det blev anlagt i 1979 – 1981. De inddigede områder – "kogene" – ligger som regel lavere end de vandløb, som naturligt ville afvande områderne. Vandløbene er omgivet af diger (ådiger), som forhindrer vandet i at løbe ind i kogene. Vandløbene løber ud i Vadehavet gennem sluser i havdigerne.

Sluserne lukker ved højvande, så havet ikke kan løbe ind. I De Ydre Koge bruges grøfterne både til af- og bevanding. I græsningssæsonen pumpes vand fra vandløbene ind i grøfterne, så de enkelte fenner (marklodder) afgrænses af vand. Derved undgår man at hegne i det flade åbne landskab, når kreaturer og får græsser i området.

Marsken bag digerne er et unikt kulturlandskab. Spor fra før reguleringerne, kan stadig ses i den vestlige del af Højer Kog og i sydlige Møgeltønder Kog. Her kan man se spor efter priler og gamle snoede åløb.

Rømø
Rømø er ung, målt med geologisk målestok. Øen er opstået som en barriereø, på kanten af vaden efter sidste istid, mellem Vadehavet og den mere åbne Nordsø. Den østligste del er ældst, opstået som et højt parti på vaden. På vestsiden af en sådan banke aflejrer havet sand på en bred flade. Sandet blæser sammen i klitter, som på Rømø har dannet 3-4 rækker. Den yderste sammenhængende klitrække danner overgangen til den store strand, som nogle steder er over 2 km bred.

Rømø vokser stadig mod vest. Der bliver stadig tilført sand til stranden, og her opstår der nye klitter. De steder, hvor plantevæksten ikke bliver slidt væk af bl.a. bilkørsel, kan den sparsomme plantevækst holde på sandet, som lidt efter lidt samler sig til en regulær klit. I løbet af de sidste 25 år er der dannet en stribe klitter yderst på stranden, som nogle steder er op til 12 m høje.

De ældre klitrækker gror efterhånden til med lyng. Der opstår klithede, som er en særlig vigtig naturtype på europæisk plan. Nogle steder er der stadig vindbrud, som blæser sandet sammen i høje klitter. Spidsbjerg og Høstbjerg på 19 m hver er fine eksempler på vindens kraft og på de problemer, sandflugten har skabt frem til midten af 1900-tallet, hvor der blandt andet blev anlagt plantager på øen.

Landskabstemaer
I det følgende beskrives udgangspunkterne for kommuneplanens retningslinjer:

De åbne landskaber i Tønder Kommune:
Tønder Kommune administrerer de åbne landskaber uden for de afgrænsede byer og landsbyer med stor bevågenhed. Det betyder ikke, at udviklingen forhindres, men vi vil sikre en udvikling med respekt for landskabets værdier.

Landskabet i Tønder Kommune er et udpræget landbrugslandskab mellem hedeslette og bakkeøer. Det rummer moderne landbrugserhverv, landsbyer, byer, veje og jernbaner samt tekniske anlæg. Nogle af landskaberne er underlagt forskellige landskabelige, natur- eller kulturbevarende bestemmelser og retningslinjer, andre er det vores fælles ansvar at værne bedst muligt om.

Vi vil gerne forhindre spredt bebyggelse i det åbne land. Derfor må nyt byggeri etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Dvs. at der må tages hensyn til eksisterende bygninger, terræn og beplantning. At tilpasse byggeri i åbent landskab betyder ikke nødvendigvis, at byggeriet bør afskærmes helt mod omgivelserne. Det kan være tilstrækkeligt at placere byggeriet hensigtsmæssigt i forhold til eksisterende bygninger, beplantning og terrænforhold, således at byggeriet ikke opleves dominerende. En tilladelse til byggeri kan ledsages af vilkår for byggeriets bedst mulige tilpasning i landskabet.

Funktion og rentabilitet er væsentlige faktorer i vurderingen når erhvervsbyggeri og landbrugsbyggeri placeres i landskabet. Ved landbrugsbyggeri bør sammenhængen mellem bygningernes karakter og deres funktion som udgangspunkt bevares.

Beplantning omkring fritliggende boliger og gårde er et gennemgående karakteristisk træk i det åbne land. Det kan være nødvendigt at etablere ny beplantning i tilknytning til byggeri. F.eks. kan tekniske anlæg eller bygninger adskille sig væsentlig fra det eksisterende landskab og bebyggelse - arkitektonisk, størrelses- eller materialemæssigt. I disse tilfælde vil hel eller delvis afskærmende beplantning være en fordel. Ny bebeplantninger bør harmonere med eksisterende beplantning, så den ikke fremstår som et fremmedelement i landskabet.

Undtaget for retningslinjerne i de åbne landskaber er anmeldesager efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, hvor Tønder Kommune kun igennem frivillig dialog har mulighed for at regulere udformningen af landbrugsbyggeri i tilknytning til eksisterende bygninger.

Ådiger
Ådiger er typisk opbygget med en jordkerne beplantet med græs. De sikrer det omgivende landskab mod oversvømmelser. Ådiger skal jævnligt vedligeholdes og kræver til stadighed nye materialer. Depotarealer for materialer bør placeres i nærheden af ådigerne, frem for at være synlige i det flade landskab. Placeringen mindsker transportafstande ved reparationsarbejderne.

Uforstyrrede landskaber
I kommuneplanen 2008-2020, var der udpeget uforstyrrede landskaber. Den geografiske udpegning udgår af kommuneplanen, men retningslinjen er bevaret og er i stedet indarbejdet som en generel retningslinje, der gælder for de åbne landskaber.

Kystnærhedszonen
Kystnærhedszonen er en statslig planlægningszone langs Danmarks kyster, afhængig af landskabet og bebyggelsesforholdene kan zonen være over tre km bred. Inden for kystnærhedszonen kan der være natur og landskabsværdier af lokal og national betydning.

Inden for kystnærhedszonen, er der tre forskellige beskyttelsesniveauer. Der er knyttet specifikke retningslinjer til hver af de tre niveauer:

  • Kystnærhedszonen 
  • Klitfredningszonen 
  • Strandbeskyttelseslinjen

Kystnærhedszonen skal bevares og beskyttes mod nyt byggeri og nye anlæg. Opføres der nye anlæg skal mulighederne for placering uden for kystnærhedszonen belyses i fornødent omfang.

Klitfredningszonen er fastlagt af miljøministeren. Den er fastlagt i forhold til strandens inderste grænse, og er normalt 300 meter bred og i sommerhusområder kun 100 meter bred. Hvis der opstår særlige eller akutte sandflugtsproblemer i et område, kan arealer, der ligger op til 500 meter fra klittens inderste grænse, fredes. Klitfredningslinjen revideres løbende. På Rømø er strandende ud mod Vesterhavet beskyttet af en klitfredningslinje, i stedet for en strandbeskyttelseslinje. Klitfredningen skal ligesom strandbeskyttelseslinjen beskytte og friholde klitområderne, men klitfredning har samtidig til formål at forhindre sandflugt på Rømø.

Strandbeskyttelseslinjen skal sikre bevarelsen af de åbne kyster. Beskyttelseslinjen er fastlagt af miljøministeren og er registeret i matrikelregisteret og tinglyst på de enkelte ejendomme. Linjen er som hovedregel 300 meter. Den blev udmålt ud fra landvegetationen langs kysten på det tidspunkt, hvor den blev fastlagt. I sommerhusområder er den 100 m. Strandbeskyttelseszonen er dog mindre på enkelte kyststrækninger, hvor der er bebyggelse. Udover kysten i Tønder Kommune dækker strandbeskyttelseslinjen også hele vadefladen mellem Rømø og fastlandet i en strækning, der går nord fra Havneby op til nordspidsen af Rømø.

Værdifulde landskaber
Inden for de åbne landskaber er der tre landskabsudpegninger, hvor landskabet beskyttes imod utilsigtet udvikling, der er tilknyttet specifikke retningslinjer til hver af de tre landskabsudpegninger:

  • Bevaringsværdige landskaber 
  • Større, sammenhængende landskaber 
  • Geologiske værdifulde områder

Samlet dækker de bevaringsværdige og større, sammenhængende landskaber 40.053 ha eller omkring 1/3 af kommunes samlede matrikulære areal på 128.389 ha. 

Bevaringsværdige landskaber er særlige landskaber, der skal beskyttes og bevares. Landskaberne er ofte knyttet til marsken, kysterne og andre åbne landskaber. Det kan også være områder, der tydeligt afspejler de geologiske processer, der har givet landskabet sin form eller som vidner om områdets kulturhistorie og menneskelig brug.

I kommuneplanen 2008-2020 blev der udpeget 37.789,40 ha bevaringsværdige landskaber. Kommuneplanen reducerer ikke niveauet og udpeger 38.100 m2. Landskaber er dynamiske og oplevelsen og brugen af landskabet ændrer sig over tid. Det kan være træer, der fælles eller vokser frem, nye anlæg eller bygninger der fjernes. For at få et tidssvarende billede af landskabet er der udarbejdet en landskabsanalyse, der har resulteret i tilpasninger. Reduktioner af et udpeget landskab et sted har medført udvidelser et andet sted. Et billede af ændringerne ses her:

Større, sammenhængende landskaber er landskabstyper der indgår i værdifulde sammenhænge f.eks. på grund af særlige geologiske dannelser eller på grund af måden vi anvender eller oplever landskabet. Større sammenhængende landskaber udpeges på baggrund af elementer, der medvirker til at give landskabet en helt særlig karakter. Det kan være terræn, beplantning, byggeri, veje med videre, der tilsammen skaber en sammenhængende helhed i en større skala. Landskaber er ikke uforanderlige, og de større sammenhængende landskaber søges derfor beskyttet.

Større, sammenhængende landskaber består af: 

  • Ålandskaber 
  • Kystlandskaber 
  • Marsklandskaber 
  • Moselandskaber 
  • Ølandskab

Geologiske værdifulde områder - Landskabet i Tønder Kommune er i høj grad præget af de seneste to istider: Saale Istid, der sluttede for ca. 140.000 år siden, og Weichel Istid, der sluttede for ca. 12.000 år siden. Mens landskabet under Saale Istid var dækket af is, blev landskabet under Weichel Istid påvirket af permafrost og smeltevand fra de store ismasser, der lå over landskabet længere øst for Tønder Kommune, men som aldrig nåede landskabet her i kommunen. Det er "aftrykket" fra disse istider, der præger store dele af kommunens landskab og som bliver synligt i bakkeøer og smeltevandssletter.

Miljø- og Fødevareministeriet har i samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland udarbejdet et kort over værdifulde geologiske områder i Danmark. I Tønder Kommune er der udpeget ni værdifulde geologiske områder. Vadehavet kan opdeles yderligere i fem underområder. 

Geologisk udpegning Vadehavet
Vadehavet er et eksempel på et tidevandslandskab med en række barriereøer (Skallingen, Fanø, Mandø og Rømø) foran vaden og marsken. Landskabet er unikt på grund af den hastighed, hvorved landskabet er formet set i en geologisk tidsskala. Indenfor barrieren findes Vadehavet med vader, dyb, højsande og forlandsmarsk.

Længst mod nord i Vadehavsudpegningen for Tønder ligger Juvre Dyb, en op mod 17 m dyb, tidevandsrende, imellem Rømø og Koresand. Renden gennemstrømmes af 155 millioner kubikmeter vand, to gange i døgnet.

Den sydligste Vadehavsudpegning i Tønder Kommune er Listerdyb, en op til 30 meter dyb tidevandsrende imellem Rømø og Sylt. Renden er den største tidevandsrende i den danske del af Vadehavet, der gennemstrømmes af 500 millioner kubikmeter vand, to gange i døgnet.

Alle Vadehavets elementer er til stede i området og har på den måde en helt særlig betydning, også undervisningsmæssigt.

De fem Vadehavsudpegninger:
Rømø
Rømø er den største af de danske vadehavsøer og er en del af barrierekystlinjen, der sammen med Skallingen og Fanø, beskytter Vadehavet. Øen vokser, især på grund af sandtransport fra Sylt.

Juvre Dyb og Koresand
Koresand er det bedste nutidige danske eksempel på en højsand i vækst hen imod en mulig udvikling af en barriere-klitø.

Marsklandet ved Råhede er en typelokalitet for naturlig marskdannelse. Lokaliteten har stor undervisningsmæssig værdi, fordi den indeholder alle Vadehavets formelementer. Det er vigtigt, at kystens naturlige processer kan forløbe frit. (Området er primært beliggende i Esbjerg Kommune, men udpegningen dækker også forlandet fra Rømø dæmningen og nord på)

Ballum forland
Området er en naturlig forlængelse Juvre Dyb, nu afbrudt af Rømø dæmningen, men med det samme marskforland mellem Rømø-dæmningen og Koldby. Her findes de samme formelementer, der hører Vadehavet til. Kystens naturlige processer må her også kunne forløbe frit.

Emmerlev Klev
Dette område er det eneste sted i Danmark, hvor en uforstyrret Eem mose kan studeres. Dæklagene over Eem mosen indeholder vigtige vidnesbyrd om de klimatiske forhold i Weichsel Istiden uden for nedisningsgrænsen. Eem jordbundshorisonter findes også her. Klinten eroderes, specielt under pålandsstorme ved højvande, hvilket betyder, at der løbende blottes nye lag og det er muligt at følge den geologiske udvikling. Området har derfor en stor forsknings- og undervisningsværdi - processen skal ikke reguleres, men forløbe naturligt.

Tøndermarsken
Stort, fladt område, der viser den naturlige udvikling af det sønderjyske marsklandskab, før og efter digebygningen satte ind i 1500-tallet.

Vi ser også karakteren af geest-landskabet, som marsken hviler på. Et af de bedst bevarede eksempler på et landskab, en kultur og en livsform, der er karakteristisk for det nordvesteuropæiske lavlandsområde langs Nordsøen. I dette jævne landskab afspejler den geologiske udvikling sig i ganske små forskelle i niveauerne og sammensætningen af sedimenterne de enkelte lag. 
Det er derfor vigtigt at udvise særlig påpasselighed ved jordarbejder i forbindelse med dræning, dybdepløjning, anlægsarbejder mv.

Geologisk udpegning Højrup
Ved Højrup er den nordlige kant af Toftlund Bakkeø 25-30 meter høj og skråner ned mod en stor hedeslette. Den meget stejle og markante skrænt afgrænser Toftlund Bakkeø mod hedesletten. Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge, ikke ødelægges eller sløres.

Geologisk udpegning Vongshøj – Tornskov
Randmorænebakken fra Saale Istid på Toftlund Bakkeø er den mest markante randmorænebakke uden for Weichsel Isens udbredelse. Løgum Bjerge, der udgør den sydligste del af israndbakken, har en meget markant skrænt ud mod Løgumgårde. 
Fra tårnet på Vongshøj er der en enestående udsigt ud over de omgivende landskaber. På en klar dag, kan man se Sylt, Rømø og Aabenraa. Udsynet fra Vongshøj bør bevares. Det bør sikres, at trævækst og andet ikke hindrer udsynet eller slører landskabsformen.

Geologisk udpegning Brede Å
Lige neden for skrænten på hedesletten løber Brede Å. En markant ådal på strækningen fra Løgumgårde til Koldingvej, der er ret smal i øverste forløb, og som bliver bredere forbi Løgumkloster. Skrænterne er relativt stejle, specielt ved Åved og Løgumgårde. Ådalen er et illustrativt eksempel på en erosionsdal, skabt efter den seneste istid.

Geologisk udpegning Draved Skov og Kongens Mose
Området er et mose- og skovområde med uforstyrrede jordbunde, naturskov og højmose. Der er unik sammenhæng mellem gammel uberørt naturskov, uforstyrrede gamle jordbunde og højmosen. Draved Skov og Kongens Mose har stor naturværdi og videnskabelig værdi, dels på grund af den unikke sammenhæng mellem uberørt natur og geologiske elementer, dels på grund af de lange måleserier af klimadata, der giver skoven værdi som forskningsområde. Det er vigtigt, at grundvandsstanden er så høj som muligt i området, for at skabe optimale vilkår for gendannelse af mosen.

Geologisk udpegning Jejsing Bakkeø
Et eksempel på en lille bakkeø, med en eroderet skrænt på den sydlige side, der muligvis er en Eem kystklint. Bakkeøen er meget overskuelig og den mulige Eem kystklint gør området ekstra interessant.

Geologisk udpegning Hjartbro Bakkeø
Velafgrænset bakkeø, med relativt stejl kant mod nord, der illustrerer vandets erosion under og efter istiden. (Det meste af området ligger i Haderslev Kommune, men den sydligste del af udpegningen er beliggende i Tønder Kommune).

Geologisk udpegning Branderup
Høj, stejl og fritliggende bakkeø-kant mellem Branderup og Bovlund. Udsigten ud over den brede hedeslette mod syd giver den særlig stor værdi. Udsynet fra bakkeøen bør bevares og det bør sikres, at trævækst og andet ikke hindrer udsynet eller slører landskabsformen.

Geologisk udpegning Mårbæk Bjerg
Fritliggende, markant bakkeø. I sydsiden findes en delvist retableret grusgrav, hvor skrænterne stadig står, og som bidrager til at illustrere dannelsen af bakkeøen. Udsynet fra bakkeøen bør bevares og det bør sikres, at trævækst og andet ikke hindrer udsynet eller slører landskabsformen. Området bør friholdes for trævækst og andet, der slører landskabsformen.

Til toppen

Billeder


Sølsted Mose, en af de store moser i Tønder kommune


Jejsing Bjerg er en markant bakkeø i hedesletten

 

Kontakt

Tønder Kommune

Wegners Plads 2

6270 Tønder

Tlf. 74 92 92 92

E-mail: toender@toender.dk