Høring








Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Send høringssvar
Forside
Udviklingstemaer
Hovedstruktur
Kommuneplanrammer
Søg på ejendommen

Her er du: Forside / Hovedstruktur / Infrastruktur og tekniske anlæg / Bredbånd og fibernet

Menu
Hovedstruktur
 

Bredbånd og fibernet i Tønder Kommune

Tønder Kommune ønsker at fremme den bedst mulige adgang til digitale netværk for borgere, virksomheder og turister.

Bredbånd – vores adgangsvej til videnssamfundet
Bredbånd og fibernet er blevet den hurtigste måde at finde svar på rigtig mange spørgsmål, og de færreste kan forestille sig en hverdag uden. I Tønder Kommune er der stor fokus på, at vi i hele kommunen får en god adgangsvej til videnssamfundet.

Fokus på udvikling af den digitale infrastruktur
Vores digitale infrastruktur og den efterhånden fremskredne digitalisering er under konstant udvikling. Det skal vi kunne udnytte og bygge videre på nu og i kommende generationer. Derfor har kommunen fortsat stor fokus på udbygningen af den digitale infrastruktur.

Alle der kan og vil udnytte de muligheder, som en øget digitalisering bibringer samfundet i form af vækst og udvikling, skal have mulighed for det i vores kommune.

Overordnet mål for bredbånd og fibernet
Tønder Kommune vil fortsætte udviklingen af den elektroniske infrastruktur, så den opfylder de øgede behov, både i erhvervslivet og til den almene bruger. Målet er en elektronisk infrastruktur i verdensklasse.

Afsnittet indeholder:

Mål

Tønder Kommunes mål er at fremme den digitale infrastruktur, så den lever op til de efterspørgsler der kommer fra kommunens borgere, brugere og virksomheder.

Mål for bredbånd og fibernet
Vi vil: 

  • fremme udbygningen af infrastrukturen for bredbånd til gavn for erhverv, offentlige virksomheder og private husholdninger.
  • understøtte udbygningen gennem de tiltag, som kommunen har mulighed for at bringe i anvendelse.
  • sikre en udbygning, der tilgodeser tilgængelighed for alle.

Handlinger
Vi:

  • fremmer udbygningen af infrastrukturen for bredbånd i lighed med udbygningen af el, kloak, vand m.v. ved udarbejdelse af nye lokalplaner.
  • arbejder på at fremme udbygningen af bredbåndsdækning, ved hjælp af en overordnet masteplan.
Redegørelse

Regeringen har sat som mål, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020. Tønder Kommune ønsker at følge op på regeringens mål ved at fremme den bedst mulige adgang til digitale netværk for borgere, virksomheder og turister i hele kommunen.

Redegørelsen beskriver:

Regeringens mål
Regeringen har i Vækstplan for digitalisering i Danmark fastlagt et mål om at alle husstande og virksomheder skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020, som skal være med til at sikre en global førerposition inden for digital forvaltning.

Status for dækningsgrad for bredbånd og fibernet
Tønder kommune er rigtig godt placeret på landsplan allerede på nuværende tidspunkt. 96 % af kommunen er dækket ind med en 100/30 Mbit/s download/upload forbindelse. Vi ligger over gennemsnittet for vores region. Se tallene her.

Hastighed – bredbånd og fibernet
Alt efter hvor i kommunen man befinder sig, er der mulighed for en minimumsforbindelse på 2 Mbit/s for 99 % af kommunen. For 100/30 Mbit/s forbindelse dækker vi som sagt 96 % af kommunen, og for 1/1 Gbit/s download/upload har 94 % af kommunen mulighed for denne dækning i 2017.

Planlægning – bredbånd og fibernet
Planlovgivningen åbner kun i meget begrænset omfang mulighed for at styre udbygningen af infrastrukturen for bredbånd. Bredbåndsforsyning er ikke omfattet af forsyningspligt i lighed med el, vand, kloak m.v.

Med lokalplanlægning er der mulighed for at fremme udbygningen inden for et område. I forbindelse med udbygning af nye byområder er det f.eks. muligt at tage særlige forsyningshensyn i forbindelse med lokalplanlægningen.

Til toppen

Billeder

 Elektroniske infrastruktur
Tønder Kommune vil udvikle den elektroniske infrastruktur i overensstemmelse med regeringens målsætninger om at alle skal have adgang til bredbånd.

 Bredbånd er vores adgangsvej til videnssamfundet.
Bredbånd er vores adgangsvej til videnssamfundet.

 

Kontakt

Tønder Kommune

Wegners Plads 2

6270 Tønder

Tlf. 74 92 92 92

E-mail: toender@toender.dk