Høring

Sidste frist for udfyldning af denne formular var den 2. oktober 2018 00:00

Forside
Udviklingstemaer
Hovedstruktur
Kommuneplanrammer
Søg på ejendommen

Her er du: Forside / Hovedstruktur / Energi og klima / Naturgasledninger

Menu
Hovedstruktur
 

Naturgasledninger

I Tønder Kommune forsynes både private boliger og erhverv med naturgas. Kommunen er ikke myndighed for planlægning og anlæg af naturgasledninger og anlæg. Kommunen skal sikre at eksisterende arealreservationer og sikkerhedsbestemmelser respekteres.

Styrker ved naturgasledninger
I Tønder Kommune eksisterer et veludbygget net af naturgasledninger. Der sker forsyning af naturgas til individuelle naturgasfyr i private hjem og til forsyning til industrien til varme- og procesformål.

Fokus på naturgasledninger
Tønder Kommune sikrer, at eksisterende arealreservationer til etablering af lokale naturgasledninger og -transmissionsledninger respekteres og at afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring naturgasinstallationer overholdes. Tønder Kommune er ikke myndighed for planlægning og anlæg af nye lokale naturgasledninger og transmissionsledninger eller for etablering af naturgaslageret ved Tønder.

Tønder Kommune arbejderfor at få arealreservationen til et nyt naturgaslager ved Tønder annulleret, herunder arealreservationen til en ny naturgastransmissionsledning, der forløber fra den østlige kommunegrænse øst for Solderup til Rosinfeltvej ved Gallehus Skov (naturgaslager ved Tønder).

Overordnede mål
Tønder Kommune sikrer arealreservationer til etablering og opretholdelse af gasledninger til forsyning af boliger og erhverv med naturgas.

Afsnittet indeholder:

Mål

Tønder Kommune sikrer arealreservationer til etablering og opretholdelse af gasledninger til forsyning af naturgas til bolig og erhverv.

Mål for naturgasledninger
Vi vil:

  • afklare muligheden for at få annulleret arealreservationen til naturgaslageret v Tønder, herunder arealreservationen til en ny naturgastransmissionsledning fra Terkelsbøl i Aabenraa Kommune til naturgaslageret ved Tønder.

Handlinger
Vi:

  • sikrer arealreservationer til etablering og opretholdelse af gasledninger.
  • sikrer at afstands- og sikkerhedsbestemmelser omkring gasinstallationer respekteres.
Retningslinjer

Staten er myndighed for planlægning og anlæg af nye naturgasledninger, Tønder Kommune understøtter den aktuelle planlægning.

Der er retningslinjer for:

Eksisterende og nye naturgasledninger
Retningslinje 8.3.1
Arealreservationer til eksisterende og nye naturgastransmissionsledninger og -anlæg samt lokale naturgasledninger, der er fastlagt eller fastlægges af overordnede myndigheder skal respekteres. Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer etablering og opretholdelse af gasledningerne. 

Servitutbælte
Retningslinje 8.3.2
Inden for servitutbælterne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse. Der må ikke arbejdes i servitutbæltet uden tilladelse fra gasselskabet.

Sikkerhedszone
Retningslinje 8.3.3
Omkring fremtidige naturgastransmissionsledninger fastsættes en vejledende sikkerhedszone på 20 meter på hver side af ledningerne. I sikkerhedszonen omkring en gasledning, må der ikke opføres bygninger til ophold for mennesker, hverken boliger, arbejdsrum, drivhuse eller lignende. 

Risikozone
Retningslinje 8.3.4
I risikozonen omkring en gasledning, skal der af sikkerhedsmæssige grunde indhentes ledningsoplysninger og eventuelt anmodes om ledningspåvisning, før der må udføres nogle former for grave- og anlægsarbejde.

Transmissionsledning fra Frøslev til Egtved
Retningslinje 8.3.5
Ledningsejeren skal høres i forbindelse med lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer inden for 200 meter fra transmissionsledningen fra Frøslev til Egtved. Servitutter med servitutbælte, sikkerhedszone og lignende skal respekteres. 

Naturgaslager ved Tønder
Retningslinje 8.3.6 
Den eksisterende arealreservation til etablering af et nyt naturgaslager ved Gallehus Skov skal ind til videre opretholdes som fastlagt i Landsplandirektiv Tillæg nr. 3a til Regionplan for Sønderjyllands Amt 1993-2004, Naturgaslager ved Tønder, september 1997. Tilsvarende skal  arealreservationen til en ny naturgastransmissionsledning fra Terkelsbøl i Aabenraa Kommune til naturgaslageret ved Tønder foreløbigt opretholdes.

 

Redegørelse

I redegørelsen beskrives tekniske data for det danske naturgasnet, herudover de lokale naturgastransmissionsledninger og naturgaslageret ved Tønder.

Redegørelsen beskriver:

Det danske naturgasnet er opbygget af fire typer gasledninger: Transmissions-, fordelings-, distributions- og stikledninger.

Transmissionsledninger
Transmissionsledningerne, der er hovedforsyningsledningerne, fører gassen fra gasfelterne i Nordsøen til Jylland, Fyn og Sjælland. Transmissionsledningerne er næsten altid lagt i åbent og ubebygget terræn, men findes også i enkelte byområder.

Transmissionsledningerne drives af Energinet.

Fordelingsledninger
Fordelingsledningerne fører gassen fra ovennævnte regulatorstationer til andre regulatorstationer, hvor trykket sænkes yderligere. De fleste fordelingsledninger er lagt i åbent og ubebygget terræn, men der findes også en del i byområderne. I byerne ligger fordelingsledningerne oftest i kørebanen.

Fordelingsledningerne drives af gasdistributionsselskaberne.

Distributionsledninger
Distributionsledningerne, ofte kaldt gadeledninger, fører gassen fra ovennævnte regulatorstationer ud til stikledningerne. Distributionsledningerne ligger både i det åbne land og i byerne. I det åbne land kan de ligge både i mark og vejarealer. I byerne ligger de normalt på langs i vej eller fortov/cykelsti.

Stikledninger
Stikledningerne fører gassen fra distributionsledningerne til forbrugernes husinstallationer og ligger normalt på tværs af vejen.
Distributionsledninger og stikledninger kaldes under ét for distributionsnettet.
Distributionsnettet ejes og drives af gasdistributionsselskaberne.

Servitutbælter, risikozoner og sikkerhedszoner
Et servitutbælte er et område omkring en gasledning, hvor der er tinglyst en servitut.
Der er et servitutbælte omkring alle transmissions-, fordelings- og distributionsledninger på privat grund. Der må ikke arbejdes i servitutbæltet uden tilladelse fra gasselskabet.

En risikozone er et område omkring en gasledning, hvor der af sikkerhedsmæssige grunde skal indhentes ledningsoplysninger og eventuelt anmodes om ledningspåvisning, før der må arbejdes.

En sikkerhedszone er et område omkring en gasledning, hvor der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker; hverken boliger, arbejdsrum, drivhuse eller lignende.

Bredden af servitutbælter, risiko- og sikkerhedszoner fremgår af nedenstående oversigt. Bredden skal forstås således, at står der eksempelvis 2 x 5 meter, betyder det 5 meter på hver side af ledningen.

Ledningstype Servitutbælte, meter Risikozone, meter

Sikkerhedszone, meter

Transmissionsledninger

Fordelingsledninger

Distributionsledninger

Stikledninger

2 x 5

2 x 5

2 x (2-4)*

2 x (1-2)*

2 x 20

2 x 10

2 x 5

2 x 1

2 x 20

2 x (5-20)*

Kilde: Pas på gasledningerne! Tekniske forskrifter for arbejder i nærheden af gasledninger. Udgivet af De Danske Naturgasselskaber og HOFOR, 9. udgave, 2017.

* Gasselskabet (Dansk Gas Distribution, DGD) kan oplyse den aktuelle afstand.

Naturgastransmissionsledninger i Tønder Kommune
Den eksisterende naturgastransmissionsledning fra Frøslev i Aabenraa Kommune til Egtved i Kolding Kommune krydser Tønder Kommune på en strækning på ca. 7,2 kilometer. Ledningen forløber fra kommunegrænsen sydøst for Sindet, øst om Rangstrup og til kommunegrænsen nordøst for Galsted. For naturgastransmissionsledningen gælder en sikkerhedszone på 2 x 20 meter. Inden for denne zone må der ikke opføres bygninger til ophold for mennesker; hverken boliger, arbejdsrum, drivhuse eller lignende. Servitutter med servitutbælte, sikkerhedszone og lignende skal respekteres.

Der udlægges en 2 x 200 meter bred observationszone på den del af strækningen, der krydser Tønder Kommune. Inden for denne zone skal Energinet underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og der skal ske partshøring inden der meddelelse landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger.

Naturgaslager ved Tønder
Den arealreservation, der er sikret til et naturgaslager ved Gallehus Skov nord for boligområderne Tved og Rosinfelt i Tønder samt naturgastransmissionsledningen fra Terkelsbøl til naturgaslageret, har Tønder Kommune flere gange søgt om at få ophævet. Projektet er skitseret i Tillæg nr. 3a til Regionplan 1993-2004, Naturgaslager ved Tønder, september 1997. Regionplantillægget har retsvirkning som landsplandirektiv.

Som en del af projektet reserveres et areal til to nye parallelle naturgastransmissionsledninger fra Terkelsbøl i Aabenraa Kommune til Rosinfeltvej ved Gallehus Skov (Naturgaslager ved Tønder) i Tønder Kommune. Energinet underrettes om lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger, og der skal ske partshøring inden der meddelelse landzonetilladelse til bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger. Naturgastransmissionsledningerne forløber på en strækning på ca. 13,5 kilometer fra den østlige kommunegrænse øst for Solderup til Rosinfeltvej ved Gallehus Skov. For ledningerne fastlægges en sikkerhedszone på 2 x 20 meter. Inden for denne zone må der ikke opføres bygninger til permanent ophold for mennesker; hverken boliger, arbejdsrum, drivhuse eller lignende. Servitutter med servitutbælte, sikkerhedszone og lignende skal respekteres.

Klima- og Energiministeriet meddelte den 23. juni 2011 (J.nr. 2011-1892) Dansk Gaslager ApS afslag på ansøgning af 20. juni 2007 om tilladelse til at etablere og drive et naturgaslager ved Tønder. Afgørelsen blev truffet af Klima- og Energiministeren, jf. Undergrundslovens § 23, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007 af Lov om anvendelse af Danmarks undergrund, som ændret ved § 2 i lov nr. 1400 af 27. december 2008 og § 51 i lov nr. 718 af 25. juni 2010.

Gas Storage Denmark A/S (GSD) er p.t. i gang med en juridisk og teknisk vurdering af, om arealreservationen til naturgaslageret samt transmissionsledningen kan annulleres.

Kommunen vil forventeligt modtage et endeligt svar fra GSD medio 2018.

 

Kontakt

Tønder Kommune

Wegners Plads 2

6270 Tønder

Tlf. 74 92 92 92

E-mail: toender@toender.dk