Høring

Sidste frist for udfyldning af denne formular var den 2. oktober 2018 00:00

Forside
Udviklingstemaer
Hovedstruktur
Kommuneplanrammer
Søg på ejendommen

Her er du: Forside / Hovedstruktur / Energi og klima / Klimatilpasning

Menu
Hovedstruktur
 

Klimatilpasning i Tønder Kommune

Klimatilpasning handler om at beskytte kommunens borgere og omgivelser mest muligt overfor fremtidige klimaændringer. Ser vi på muligheder for klimatilpasning, hver gang vi laver ny planlægning eller større anlægsprojekter i kommunen, betyder det, at vi løbende kan tage hensyn til klimaændringer i vores udvikling.

Vi kan opnå nye styrker med klimatilpasning
Historisk har det altid været naturligt at tage hensyn til klimaforhold i kommunen. Vi har bygget gårde på værft i de lavtliggende områder. Vi har beskyttet bebyggelse og land ved at bygge diger og sluser. Fremover vil vi skabe sammenhæng mellem klimatilpasning og planlægning af byudvikling, infrastruktur eller naturgenopretning. Nye anlæg, der beskytter for klimaændringer, kan udformes så de samtidig får en rekreativ værdi til glæde for borgere, virksomheder og turister.

Vi har fokus på klimatilpasning i alle fremtidige planer
Klimaændringer betyder mere regn, mere vind, højere temperaturer, vandstandsstigninger og flere hændelser med ekstremt vejr. Kommunens kloak- og afvandingssystemer er i dag udført til forhold, der har ændret sig med nye klimaudfordringer. Derfor er der behov for at vi stiller nye krav til klimatilpasning.

Klimatilpasning kommer til at påvirke alle fremtidige planer for Tønder Kommune. Kommunen fik sin første klimatilpasningsplan i 2014 med en overordnet og grovkornet kortlægning af risikoen for oversvømmelser i Tønder Kommune. Kortlægningen danner sammen med den nyeste viden på området baggrund for kommunens planlægning og kommende indsatser i klimatilpasningen.

Overordnede mål for klimatilpasning
Klimatilpasning skal sikre, at udviklingen i kommunen kan modstå fremtidige klimaændringer. Tønder Kommune vil arbejde med helhedsorienterede løsninger i samarbejde med fagfolk, forsyning, organisationer og borgere. Udvikling af byer, bygninger, landbrug og landskaber skal ske med blik for gode klimatilpassede løsninger.

Afsnittet indholder:

Mål

Kommunens udvikling skal være robust overfor fremtidige klimaændringer. Klimatilpasning skal ske som en helhedsorienteret tværfaglig indsats, der favner hele kommunen. Der skal skabes god sammenhæng mellem planlægning af byudvikling, nye anlæg og hensynet til klimaændringer.

Mål for klimatilpasning
Vi vil:

  • indarbejde klimatilpasning i planlægningen af fremtidig arealanvendelse.
  • sikre, at der i planlægningen tages klimahensyn til eksisterende anlæg, bygninger, jordbrugsmæssige og landskabelige værdier, så skader på mennesker og værdier minimeres.
  • klimatilpasse kommunens egne bygninger og udearealer, når vi ombygger, vedligeholder og energirenoverer.
  • anvendet LAR-løsninger i størst muligt omfang (se fakta boks).
  • tage højde for risiko for oversvømmelse ved udlæg af nye arealer til byudvikling
  • kombinere nødvendig klimatilpasning med andre formål som f.eks. rekreative- og natu.rformål, der er til glæde for kommunens borgere, virksomheder og turister.
  • samarbejde på tværs af kommune- og landegrænser om klimasikring.


Handlinger
Vi:

  • tager hensyn til klimatilpasning på alle niveauer i kommunens planlægning.
  • undersøger, når der opstår behov for klimatilpasningstiltag, om vi kan opnå en merværdi i investeringen; om der er andre formål og funktioner, vi kan opfylde samtidigt.
  • arbejder på tværs af fagligheder og sammen med organisationer og borgere om klimatilpasning.
  • prioriterer de nødvendige undersøgelser som grundlag for at udarbejde strategier og handleplaner.
  • sikrer at kommuneplanen er i overensstemmelse med nationale interesser og sikrer at lovændringer indarbejdes i kommuneplanen.
Retningslinjer

Retningslinjer for klimatilpasning er udarbejdet med udgangspunkt i Tønder Kommunes mål for klimatilpasning og med udgangspunkt i den kortlægning, der er gennemført i kommunens første klimatilpasningsplan 2014.

Der er retningslinjer for:

Byudvikling
Retningslinje 8.7.1
Byudvikling skal foregå i klimasikre områder. Byudvikling i oversvømmelsestruede områder kan kun finde sted, hvis det samtidigt i processen er teknisk og økonomiske muligt at sikre byggeriet eller klimatilpasse arealerne.

Byggeri i kystnærhedszone og oversvømmelsestruede områder
Retningslinje 8.7.2
Nybyggeri og erstatningsbyggeri i kystnærhedszone og andre områder, der er truet af oversvømmelse fra havet, skal som udgangspunkt have en minimumsokkelkote på 4,6 m DVR90. Dog skal der foretages en konkret vurdering på baggrund af Kystdirektoratets anbefalinger til lokalplanlægning. (Link til direktoratets anbefalinger).

Ved placering af byggeri i områder truet af overflade- og grundvand skal der foretages en lignende vurdering for fastsættelse af en minimumssokkelkote i forhold til det omgivende terræn.

Større anlægsprojekter
Retningslinje 8.7.3
Ved større anlægsprojekter, som infrastruktur, indarbejdes der klimatilpasningstiltag, i det omfang det er muligt.

Afledning af overfladevand
Retningslinje 8.7.4
Skader, som følge af oversvømmelse fra kraftig regn, skal begrænses ved at aflede overfladevand til robuste områder, hvor vandet ikke skader væsentlige værdier.

Kloakering
Retningslinje 8.7.5
Ved udbygning og ændring af kloaksystemet skal der tages hensyn til øget belastning, der følger af klimaændringer. Løsninger, der også skaber eller øger rekreative værdier, prioriteres.

Klimasikring i planlægningen
Retningslinje 8.7.6
Fremtidig planlægning for arealer, der er i væsentlig risiko for oversvømmelse skal ske ud fra statslige retningslinjer om klimasikring og oversvømmelse. Arealerne friholdes for bebyggelse, eller der etableres foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse.Planlægning sker ud fra en samlet vurdering, herunder en vurdering af hvorvidt arealerne kan være egnede som bufferzoner til tilbageholdelse af vand.

Redegørelse

Redegørelsen giver en nærmere beskrivelse af Tønder Kommunens forudsætninger og muligheder for at sikre klimatilpasning i byer og det åbne land. Klimatilpasning er komplekst at arbejde med. Klimaet påvirker forskelligt i by og på land. Der gælder forskellige lovgivninger på området og mange parter har ansvar for at medvirke til klimatilpasning. Der er brug for samarbejde mellem kommune, forsyningsselskab og borgere.

Redegørelsen beskriver:

Forudsætninger for klimatilpasning
Den politiske aftale mellem regeringen og KL danner rammen for klimatilpasning i Tønder Kommune. Den har fokus på vand: Havvand, grundvand, vandløb og nedbør. Derfor tager kommunens klimatilpasning ikke højde for følgende klimaforandringer: Øget vind, storme, øgede temperaturer eller tørke i sommerhalvåret.
Klimatilpasning i Tønder Kommune er baseret på fremskrivninger frem til år 2050 efter FN’s A1B scenario. Modeller og scenarier for fremskrivning af klimaet bliver løbende forbedret og forudsætningerne kan derfor ændre sig. Planlægning for klimatilpasning skal tage højde for usikkerheder. Derfor bliver der taget højde for de kendte usikkerheder ved kortlægning link til afsnit af risiko og ved vurdering og prioritering af udfordringer og indsatser.7

Den 1. februar 2018 trådte to love om ændring af lov om planlægning i kraft, der vedrører kommuneplanens rammer for klimasikring:

1. Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for udpegning af områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, og for etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse eller erosion ved planlægning af byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse m.v. i de udpegede områder.

2. Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af lokalplan.

Ved etablering af et kystbeskyttelsesprojekt eller projekt om ændring af et kystbeskyttelsesanlæg, gælder kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe en lokalplan ikke, hvis tilvejebringelsen af en lokalplan vil forsinke processen med etablering af kystbeskyttelsesanlægget væsentligt, og hvis der foreligger særlige omstændigheder, der gør, at forsinkelsen kan få en væsentlig negativ betydning.

Klimaudfordringer
Klimaændringer vil i Danmark betyde, at temperaturen stiger, og at der kommer mere regn. Ekstremhændelser vil forekomme oftere med større intensitet og varighed. Havvandstanden og grundvandsspejlet vil efter alt forventning stige.

I Tønder Kommune vil udfordringerne påvirke gradvist over længere tid. Derfor arbejder vi med at klimatilpasse løbende. Vi har særlig fokus på vandløb-, grundvands- og havvandsstigninger, som er mest udbredt i vinterhalvåret. Statistik set vil flere ekstreme vejrhændelser dog påvirke kommunen i form af ekstremregn og stormflod. At klimatilpasse for pludselige hændelser, kræver at vi vurderer vores kapacitet og prioriterer målrettet.

Risikobillede for oversvømmelser
Fremskrivninger for oversvømmelser i vores byer viser øget oversvømmelse og udbredelse af vandet de steder, hvor oversvømmelse også kan være et problem i dag. Klimaændringerne påvirker også det åbne land. Omfanget er dog vanskeligt at fastlægge i det åbne land.

Risikobillede for byer, boligområder, enkelte bygninger og det åbne land: 

  • For byerne viser risikobilledet enkelte boligområder med lav risiko for skader ved oversvømmelse og enkelte bygninger med høj risiko.
  • For boligområderne spiller kloakeringsforholdene en stor rolle. Fælles kloakerede boligområder vil blive separat kloakerede med tiden, hvilket vil sikre afledningen af spildevand
  • For de enkelte bygninger, der er berørt af høj risiko, er det nødvendigt at se på den enkle ejendom og derudfra vurdere, hvilke løsninger, der kan foretages.
  • For det åbne land er risikobilledet inddelt i fire kategorier: Nedbør, havvand, grundvand og vandløb. Vi har endnu ikke nok viden til at beskrive, hvad der sker når disse forhold spiller sammen og påvirker områder på samme tid

Kortlægning af risiko for oversvømmelser
Kortlægningen af oversvømmelser i Tønder Kommune er fremskrevet til år 2050. Fremskrivningen gælder både for byer og for det åbne land, men der er anvendt forskellige metoder til kortlægning i henholdsvis byer og i det åbne land. Kortlægningen vises i 3 korttyper.

Kortlægningens 3 korttyper:

  • Oversvømmelseskort viser hvilke områder, der kan blive ramt af oversvømmelser, og hvor ofte det statistisk vil ske. (Se kort)
  • Værdikort baserer sig på en vurdering af værdien af de skader, der kan ske i tilfælde af oversvømmelse. Der er tale om vurdering af værdi og omfang af skadsomkostninger samt samfundsmæssige konsekvenser. (Se kort)
  • Risikokort viser, hvor oversvømmelser vil gøre størst skade i Tønder Kommune. Risikokortene er resultatet af oversvømmelseskortene sammenholdt med værdikortet. Risikokortene har udelukkende vejledende karakter, de kan kun bruges til at få et indblik i den generelle tilstand i kommunen. (Se kort)

Kortlægning for byer:
I byerne er de kloakerede områder kortlagt. Kortlægningen omfatter byerne: Abild, Agerskov, Arrild, Bedsted, Brandrup, Bredebro, Brøns, Frifelt, Husum Ballum, Højer, Jejsing, Løgumkloster, Møgeltønder, Rangstrup, Rørkær, Sejerslev, Skærbæk, Toftlund, Tønder, Visby og Øster Højst. (Se kort)

Oversvømmelseskortet viser oversvømmelsernes udbredelse på terræn som følge af overbelastning af kloaksystemet eller steder, hvor vandet ikke kan komme væk. Vanddybder på under 15 cm i oversvømmelseskortet er ikke vist. Da disse sandsynligvis ikke vil give anledning til skade. Risikokortet viser, om der er lav, under middel, middel eller over middel risiko for skader som følge af oversvømmelser.

Kortlægning i det åbne land:
Oversvømmelseskortene for det åbne land er opdelt i fire kategorier: Nedbør, havvand, vandløb og grundvand. Kortene er baseret på de screeningsværktøjer Staten stiller til rådighed. Det betyder at beregningerne sker ud fra en lav detaljeringsgrad, der giver en vis usikkerhed. Konkret klimatilpasning på baggrund af kortlægningen vil kræve yderligere analyse af den faktiske risiko i områder.

Se screeningskort for fire kategorier i det åbne land:

  • Screening af risiko for oversvømmelser fra nedbør i det åbne land. (Se kort)
  • Screening af risiko for oversvømmelse fra havvand i det åbne land. (Se kort)
  • Screening af risiko for oversvømmelse fra vandløb i det åbne land. (Se kort)
  • Screening af risiko for oversvømmelse fra grundvand i det åbne land. (Se kort)

Samlet kan screeningskortene for oversvømmelse i det åbne land samt metoden bag screeningen ses i denne baggrundsrapport: Risikokortlaegning_for_det_aabne_land_for_toender_kommune.pdf (9.2 MB)

Klimatemaer
Vores kortlægning af risiko giver os et billede af, at klimaændringer påvirker hele Tønder Kommune på forskellig vis i forskellige områder. Samtidig er lovgivningen for kloakerede byområder og det åbne land forskellige. Ved at betragte klimatilpasning ud fra en række temaer kommer vi omkring problematikkerne i hele kommunen.

Klimatilpasning og by
Byer er sårbare overfor oversvømmelser pga. bygninger, infrastruktur, institutioner, elforsyninger mv. Der er mere vand som skal ledes væk pga. de befæstede arealer, hvor der ingen nedsivning sker. Klimatilpasning i vores byer kan kombinere forskellige formål, så vi får bedre klimasikring, bedre håndtering af regnvand og grønnere og smukkere byrum. På den måde får vi mere kvalitet med klimasikring i vores byer.

Klimatilpasning og vandløb
Vandløbene afleder overfladevand, men de er også værdifulde som levested for fisk, dyr og planter. Klimaudfordringerne vil påvirke vandløbene. De mest udsatte områder er på hedesletter og i marsken, hvor landskabet er fladt. Vandløbsstrækninger, som løber gennem de inddigede områder og afvander til Vadehavet gennem sluser, bliver særlig udfordret. F.eks. vil ændrede sluseåbningstider ved havstigninger eller hyppigere stormflod betyde, at vandløbene ikke kan komme af med vandet. For Tøndermarsken kræver problemstillingen særlig opmærksomhed.

Klimatilpasning og kyst
Højere vandstand og større risiko for oversvømmelser og stormflod giver øget behov for klimatilpasning ved vore kyster. Sikring af havdiger og kyst må dog ske under hensyntagen til både natur- og brugsinteresser. Kyststrækningen er et meget værdifuldt og rekreativt naturområde.

Klimatilpasning og grundvand
Grundvandsspejlet er generelt højt i Tønder Kommune. Det betyder, at klimaændringer udfordrer mange områder, hvor den øgede mængde regnvand ikke kan nedsive. Risikokortlægningen viser dog, at kun få områder vil opleve en stigning i grundvandet. Derfor vil Tønder Kommune fokusere på håndtering af de nuværende grundvandsforhold i visse byer og byområder.

Klimatilpasning og landbrug
Landbrugserhvervet må forvente påvirkning af klimatiske forandringer og ændrede dyrkningsforhold. Vi vil samarbejde med landbrugserhvervet om en klimatilpasning, der kan imødekomme de klimaudfordringer, som kortlægningen viser for landbrugsområder. Der er risiko for oversvømmelser fra både vandløb og regn. Desuden kan højt grundvand spille en rolle i nogle områder. Det er ofte vanskeligt at finde ud af præcist, hvor problemet opstår og hvad der skal til for at løse udfordringen. Derfor er en grundig analyse vigtig, før der ses på løsninger.

Tønder Kommune vil bl.a. arbejde med muligheder for at reservere nogle lavbundsarealer i risikoområder til buffer-zoner for oversvømmelse. Her kan der blive tale om anvendelse af landbrugsjord som udlæg til buffer-zoner.

Klimatilpasning og landskab
Der må tages hensyn til at klimaforandringer kan påvirke vores værdier i landskabet. Marsk, mose, kyst og ikke mindst Vadehavet, har et dyreliv, som er vigtig at værne om. Vores unikke landskaber har også stor værdi for turismen i vores kommune.

Varmere og vådere vejr vil gradvist påvirke landskabet. Mange landskaber er robuste i sig selv og kan klare enkelte ekstremhændelser, men tilbagevendende hændelser kan sætte sine spor i landskabet. Nogle landskabsområder skal tåle større og hyppigere oversvømmelser.

Klimatilpasning og kulturarv
Vores kulturarv består af bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøer og kulturlandskaber. Kulturarven i kommunen er traditionelt set klimatilpasset i måden den er placeret eller konstrueret, og derfor er der ikke stor risiko for, at den bliver ramt af oversvømmelser. Tønder Kommune vil dog have stor opmærksomhed på, hvordan ændringer i klimaet vil påvirke kulturarven fremover. Kommer vi ud for at skulle klimatilpasse kulturarv, vil Tønder Kommune søge at udvikle projekter, hvor også nationale interessenter og private organisationer kan bidrage, så vi sikrer fælles kulturarv. Kulturarven er også et vigtigt aktiv for turisme, og fortidsminder kan være uerstattelige, når de skades af naturens kræfter.

Klimatilpasning i sammenhæng med øvrige planer
Klimatilpasningen har sammenhæng med både generelle planer, fysiske planer og driftsplaner. Den strategiske planlægning afklarer, hvorfor vi klimatilpasser og hvad vi gør på et overordnet niveau. Den fysiske planlægning afklarer, hvad vi kan gøre mere præcist og hvor. Her er kortlægningen afgørende. De fysiske projekter afklarer, hvor præcis vi kan gøre noget og hvordan. Driften af et projekt afklarer, hvordan vi skal vedligeholde klimatilpasningsprojekter, så de fungerer optimalt.

Klimatilpasning i forskellige planer:

  • Overordnet sker klimatilpasning i sammenhæng med Den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark, og Tønder Kommunes Planstrategi ”Grænseløs virkelighed”
  • I kommende midtbyplaner og udviklingsplaner for de 5 centerbyer vil formål med klimatilpasning fremgå tydeligt
  • Klimatilpasning indgår som del af kommende lokalplaner for større bygge- og anlægsprojekter
  • Statens vand- og naturplaner er bindende for de klimaplaner og projekter, som kommunerne vil gennemføre.
  • Spildevandsplanen for Tønder Kommune viser, hvordan spildevandet bliver renset i kommunen. Spildevandsplanen fastlægger, hvordan kloakkerne skal udvides og hvordan regnvand og spildevand skal håndteres. Spildevandsplanen fastsætter et forpligtende serviceniveau.
  • Beredskabsplanen beskriver, hvordan Tønder Kommune yder en forsvarlig indsats i ekstraordinære situationer og håndterer omfattende hændelser. Derudover har Tønder Kommune også særlige delberedskabsplaner for stormflod og ådiger.

Samarbejde og ansvar i klimatilpasningen
Klimatilpasning er ofte en fælles opgave. Vi samarbejder bredt og tværfagligt om klimatilpasning med fagfolk, forvaltninger og organisationer samt borgere. Samarbejde med borgerne er vigtig for at gennemføre klimatilpasningsprojekter, der kan skabes bred opbakning omkring og som giver de bedste løsninger.

Mange samarbejdspartnere betyder dog at ansvarsområderne er ganske komplekse. Ansvarsfordelingen varierer fra situation til situation og vil derfor altid blive vurderet i hvert enkelt tilfælde. Der kan være tilfælde, hvor klimaændringer berører en eller flere grundejere, og hvor Tønder Kommune og Tønder Forsyning ikke har ansvar eller beføjelser til at hjælpe. Det kan være vanskeligt at se, hvilke muligheder man som borger har i sådanne situationer. Tønder Kommune bakker op om borgerinitiativer og vil gerne hjælpe med at afklare ansvarsfordeling og muligheder i forhold til relevant lovgivning.

Overordnet gælder følgende retningslinjer for ansvarsfordelingen mellem Tønder Kommune, Tønder Forsyning og grundejerne:

Tønder Kommunes ansvar
I kloakerede områder sikrer kommunen, at kloakkerne har tilstrækkelig kapacitet. Det sker med udgangspunkt i spildevandsplanen og det fastsatte serviceniveau. Herudover fastsætter vandløbsregulativer og kystbeskyttelsesloven rammerne for kommunens ansvar. Når kommunen følger regulativerne for vedligeholdelse af vandløb, har kommunen ikke erstatningspligt for eventuelle oversvømmede arealer ned til vandløb. Ansvaret for klimatilpasning af vandløb ligger som udgangspunkt hos dem, der har gavn og nytte. Hvis der er særlige almene samfundsmæssige interesser som sikkerhed, vil kommunen også kunne klimatilpasse vandløb.

Tønder Kommune er ansvarlig for administration af kystbeskyttelse sammen med Kystdirektoratet efter kystbeskyttelsesloven. Tønder Kommune har sammen med Kystdirektoratet tilsyn med digelagene, som driver og vedligeholder digerne. Tønder Kommune står for det fremskudte dige ved Højer, og skal sikre vedligeholdelsen af diget. Klimaforstærkning af digerne vil være nye projekter, der skal behandles efter kystbeskyttelsesloven.

Tønder Forsynings ansvar
I kloakerede områder sikrer kommunen, at kloakkerne har tilstrækkelig kapacitet. Det sker med udgangspunkt i spildevandsplanen og det fastsatte serviceniveau link. Herudover fastsætter vandløbsregulativer og kystbeskyttelsesloven rammerne for kommunens ansvar. Når kommunen følger regulativerne for vedligeholdelse af vandløb, har kommunen ikke erstatningspligt for eventuelle oversvømmede arealer ned til vandløb. Ansvaret for klimatilpasning af vandløb ligger som udgangspunkt hos dem, der har gavn og nytte. Hvis der er særlige almene samfundsmæssige interesser som sikkerhed, vil kommunen også kunne klimatilpasse vandløb.

Tønder Kommune og Tønder Forsyning opfordrer private grundejere til at klimatilpasse egen grund. Dette kan ske ved Lokal Afledning af Regnvand (LAR), der kan omfatte lokale regnbede, grønne tage og forsinkelsesbassiner. Det er dog ikke alle steder i Tønder Kommune, hvor jordbunden egner sig til nedsivning. Nedsivningsanlæg kræver en tilladelse fra Tønder Kommune.

Grundejernes ansvar
Det er grundejernes ansvar at beskytte sin ejendom mod vand i kælderen, men hvis ejendommen bliver oversvømmet af regn- og spildevand fra en offentlig vej, må kommunen kontaktes. Kommunen er hovedansvarlig for offentlige arealer. I tilfælde af ekstremt skybrud sikrer beredskabsloven, at kommune yder en forsvarlig indsats mod skader, men hverken kommune, forsyningen eller staten er ansvarlig for at beskytte bebyggelse mod oversvømmelse. Grundejeren kan vælge selv at beskytte sin ejendom mod oversvømmelse udover det serviceniveau, forsyningen og kommune har fastsat. Grundejeren kan hjælpe til med at mindske presset på kloakkerne ved at aflede så meget regnvand som muligt på egen grund.

Tønder Kommune og Tønder Forsyning opfordrer private grundejere til at klimatilpasse egen grund. Dette kan ske ved Lokal Afledning af Regnvand (LAR), der kan omfatte lokale regnbede, grønne tage og forsinkelsesbassiner. Det er dog ikke alle steder i Tønder Kommune, hvor jordbunden egner sig til nedsivning. Nedsivningsanlæg kræver en tilladelse fra Tønder Kommune.

Billeder

I marskområdene er der bygget på værfter
Åsystem efter en regnfuld periode

I marskområdene er der bygget på værfter
Brede Å-dal

Faktaboks

Kommunens første klimatilpasningsplan blev udarbejdet og politisk godkendt i 2014. Fremover er klimatilpasningsplanen en del af kommuneplanen.

Klima og grøn energi er et særlig strategisk indsatsområder i Tønder Kommune. Det betyder at indsatser skal gøre en forskel, når visioner skal omsættes til virkelighed og at der bliver lagt vægt på tværgående aspekter med bred involvering af forskellige parter.

LAR-løsninger defineres som lokal afledning af regnvand. Når der anvendes LAR løsninger vil overfladevand fra ejendomme nedsive på egen grund, blive ledt til regnbede og lignende. Evt. med overløb til kloak.

Ny gældende lovgivning 1. februar 2018:

  • Lov nr. 62 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning (Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion) 
  • Lov nr. 63 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning (Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan): Vejledning udkommer medio 2018

Kortlægningen betragter regnvand, havvand, grundvand og vandløb hver for sig. Der tages ikke højde for eventuelle oversvømmelser, som kan komme, når forskellige vandstande stiger eller øges samtidig. F.eks. viser kortlægningen ikke sammenhængen mellem oversvømmelser fra vandløb som følge af større nedbør og opstuvning i vandløb, som skyldes, at havvandsstanden i Vadehavet stiger. Kortlægningen afspejler ikke risici som følge af tekniske svigt i anlæg til beskyttelse mod oversvømmelse som eksempelvis digebrud, sluse- eller pumpesvigt.

Digernes sikkerhed ved Vadehavet er i 2011 blevet vurderet af Kystdirektoratet, som den ser ud i det nuværende klima. Kystdirektoratet vurderer overordnet, at alle de undersøgte diger har en tilstrækkelig styrke set i forhold til de beskyttet værdier. pdf Opdatering af digestyrker Vadehavet

Serviceniveauet for klimatilpasning i kloakerede områder markerer grænsen for, hvor ofte Tønder Kommune og Tønder Forsyning vil acceptere, at der forekommer oversvømmelser på terræn i de kloakerede områder:

  • I fælles kloakerede områder er regnvand og spildevand blandet i ét system. Ved oversvømmelser herfra kan spildevandet komme op på terræn. Serviceniveauet tillader oversvømmelser én gang hvert 10. år.
  • I separat kloakerede områder er spildevand og regnvand separeret i adskilte systemer, hvor oversvømmelserne kun vil være fra regnvand. Oversvømmelse accepteres i gennemsnit én gang hver 5. år.

Rammer for klimatilpasning i kloakerede områder
Der klimatilpasses med udgangspunkt i 3 niveauer:

  • Forebyggelse: Ved planlægning af nye områder for byudvikling tages højde for potentiel risiko for oversvømmelse 
  • Begrænsning: Ved at reservere større arealer til afledning af regnvand ved kraftig regn (f.eks. parker, boldbaner, lavtliggende marker eller engarealer) mindskes risikoen for omfanget af oversvømmelser
  • Afhjælpe: Mindske sårbarheden over for oversvømmelser og ekstremhændelser ved god håndtering af beredskabsplan og indsatsplaner.
 

Kontakt

Tønder Kommune

Wegners Plads 2

6270 Tønder

Tlf. 74 92 92 92

E-mail: toender@toender.dk