Høring








Hvis du har adressebeskytelse sæt kryds her






Send høringssvar
Forside
Udviklingstemaer
Hovedstruktur
Kommuneplanrammer
Søg på ejendommen

Her er du: Forside / Hovedstruktur / Energi og klima / Biogasanlæg

Menu
Hovedstruktur
 

Biogasanlæg i Tønder Kommune

Tønder Kommune vil skabe rammerne for en bæredygtig og miljømæssig forsvarlig udvikling. Nye fælles biogasanlæg og gårdbiogasanlæg placeres så de indgår på en harmonisk måde i landskabet og miljøgener søges minimeret mest muligt både forureningsmæssigt, støjmæssigt og visuelt i forhold til omgivelserne.

Styrken ved biogasanlæg
I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler kan biogas udnyttes til stabil elproduktion til f.eks. industrielle formål og til tung transport. Det kan ske på tidspunkter, hvor der ikke sker elproduktion fra ustadige energikilder som vind og sol.

Udnyttelse af husdyrgødning til produktion af biogas har en række positive afledte effekter for miljø, klima og jordbrug. Landbrugets udledning af metan og lattergas mindskes. Tab af næringsstoffer reduceres og landmandens udbytte ved dyrkning af jorden forbedres.

Fokus på biogasanlæg
Tønder Kommune vil gennemføre en analyse af udnyttelse af lokal husdyrgødning i kommende biogasanlæg. Målet er, at hovedparten af den lokale husdyrgødning fremover kan udnyttes til produktion af grøn gas.

Overordnede mål
Produktion af biogas skal baseres på lokalt tilgængelige ressourcer. Anlæggene skal placeres hvor der eksisterer et grundlag for produktion med husdyrgødning og anden biomasse fra landbrug. Ved placering af anlæggene skal der tages hensyn til naboer, natur og landskabsinteresser samt vej- og tilkørselsforhold.

Afsnittet indeholder:

Mål

Tønder Kommune vil udnytte ressourcen fra de mange landbrug med dyrehold til energiformål. Der kan produceres biogas og den afgassede biomasse kan anvendes til gødskning af landbrugsarealer. Produktionen af biogas skal baseres på det lokalt tilgængelige ressourcer og anlæggene skal placeres, hvor der eksisterer et grundlag for produktion. Der skal ved placeringen tages hensyn til naboer, natur- og landskabsinteresser samt vej- og tilkørselsforhold.

Mål for biogasanlæg
Vi vil:

  • basere produktionen af biogas på det lokalt tilgængelige ressourcer.
  • at 50 % af husdyrgødningen udnyttes til biogasproduktion.
  • overskudshalm fra landbruget prioriteres til biogasproduktion frem for forbrænding.
  • udnytte den afgassede biomasse til gødskning af landbrugsarealer.

Handlinger
Vi:

  • sikrer arealer til eksisterende og nye biogasanlæg, herunder de fælles biogasanlæg ved Storde hhv. Midtmosevej.
  • analyserer hensigtsmæssig udnyttelse af husdyrgødning og halm til biogas.
Retningslinjer

Tønder Kommune vil udnytte de lokale ressourcer der er til stede bl.a. i landbruget til produktion af biogas, og sikre muligheden for at placere biogasproduktionsanlæg.

Der er retningslinjer for:

Arealer til fælles biogasanlæg
Retningslinje 8.2.1
Tønder Kommune har udpeget følgende to arealer til fælles biogasanlæg i kommunen:Tønder Kommune har udpeget følgende to arealer til fælles biogasanlæg i kommunen:

  • Kommuneplanramme 110-81-2, Teknisk anlæg - biogasanlæg (ved Storde)
  • Kommuneplanramme 650-81-1, Teknisk anlæg - biogasanlæg (ved Midtmosevej)

Placering af fælles biogasanlæg
Retningslinje 8.2.2
Placering, indretning og driften af nye biogasanlæg skal ske på baggrund af en funktionel vurdering i forhold til biomassegrundlaget (husdyrgødning, organiske affaldsprodukter, energiafgrøder mv.) og i forhold til varmeværker, naturgastransmissionsnettet mv. Der skal samtidigt tages hensyn til natur-, kultur- og landskabsinteresser, vej- og tilkørselsforhold samt naboer.

Biogasanlæggenes ydre fremtræden skal fremstå enkelt og klart i dæmpede farver, så de bedst muligt tilpasses lokalområdet uden at de dominerer omgivelserne. Emissioner fra biogasanlæg skal begrænses til et minimum, med de bedst anerkendte tekniske løsninger. Det gælder lugt, støj og støv, samt alle øvrige udledninger fra anlæggets drift. Omfang af spredning af afgasset biomasse på landbrugsarealer skal vurderes i forbindelse med planlægning af anlægget. Det er nødvendigt for både at kunne dimensionere anlæggets maksimale kapacitet og for at sikre, at der ikke sker en negativ påvirkning af natur, grundvand og overfladevand.

Placering af gårdbiogasanlæg
Retningslinje 8.2.3
Mindre gårdbiogasanlæg kan etableres ved de enkelte husdyrproduktioner uden at være integreret i nærværende kommuneplan og kan således, efter en konkret vurdering, placeres uden for de udpegede områder, dvs. i det åbne land i direkte tilknytning til den eksisterende bebyggelse på en landbrugsejendom.

Redegørelse

Tønder Kommune ønsker, at landbruget fortsat er et stort aktivt erhverv i kommunen, og der eksisterer et ønske om at anvende husdyrgødning og anden biomasse til produktion af grøn energi, for dermed at reducere anvendelsen af fossil energi.Tønder Kommune ønsker, at landbruget fortsat er et stort aktivt erhverv i kommunen, og der eksisterer et ønske om at anvende husdyrgødning og anden biomasse til produktion af grøn energi, for dermed at reducere anvendelsen af fossil energi.

Det er et nationalt mål, at der gennem kommuneplanlægningen udpeges arealer til etablering af det fornødne antal biogasanlæg på landsplan, så målet om udnyttelse af ca. 50 % af landets husdyrgødning til grøn energi i 2020 kan nås.
Redegørelsen beskriver:

  • Udnyttelse af biogasproduktion
  • Placering af biogasanlæg

Udnyttelse af biogasproduktion
I et fremtidigt energisystem uden fossile brændsler kan biogas medvirke til elproduktion til industrielle formål og til tung transport. Det kan ske på tidspunkter, hvor der ikke er elproduktion fra energikilder, der har ustadig produktion som vind og sol.

Udnyttelse af husdyrgødning til produktion af biogas har en række positive afledte effekter for miljø, klima og jordbrug. Landbrugets udledning af metan og lattergas mindskes, tab af næringsstoffer reduceres og landmandens udbytte ved dyrkning af jorden forbedres.

Tønder Kommune vil gennemføre en analyse af udnyttelse af lokal husdyrgødning i kommende biogasanlæg. Målet er, at hovedparten af den lokale husdyrgødning fremover kan udnyttes til produktion af grøn gas.

Bæredygtig udnyttelse af husdyrgødning til biogasproduktion forudsætter, at der kan fremskaffes store mængder biomasse med et højt energiindhold, der kan rådnes sammen med gyllen. Nye biogasanlæg bør indrettes, så de kan udnytte restprodukter fra landbruget. Særligt overskudshalm er en vigtig ressource for fremtidige biogasanlæg og bør derfor prioriteres til biogas frem for til forbrænding. En konkret vurdering af placeringen af fælles biogasanlæg i forhold til omgivelserne er væsentlig, da de tekniske anlæg er meget synlige i landskabet.

Placering af biogasanlæg
Produktion af biogas er et felt i stor udvikling. Derfor kan krav til placering og til sammensætning og valg af produkt ændre sig for at opnå en optimal energiproduktion. Tønder Kommune vil som udgangspunkt være positiv over for placering af konkrete projekter, såfremt de kan leve op til de placeringskrav, der er formuleret i retningslinjerne.

Tønder Kommune har medio 2018 udlagt følgende to arealer til placeringen af fælles biogasanlæg:

  • Kommuneplanramme 110-81-2, Teknisk anlæg - biogasanlæg (ved Storde, Bredebro)
  • Kommuneplanramme 650-81-1, Teknisk anlæg - biogasanlæg (ved Midtmosevej, Jejsing)

Begge biogasanlæg er under opførelse, og det skønnes på nuværende tidspunkt ikke at være nødvendigt at udlægge yderligere arealer til fælles biogasanlæg i Tønder Kommune.
Modtager Tønder Kommune en ansøgning om at etablere yderligere fælles biogasanlæg i kommunen, skal der udarbejdes det fornødne plangrundlag i form af et kommuneplantillæg med tilhørende miljøvurdering, lokalplan og miljøkonsekvensrapport.

De mindre gårdbiogasanlæg kan etableres ved de enkelte husdyrproduktioner uden at være udlagt i nærværende kommuneplan. Gårdbiogasanlæg er mindre anlæg, hvor der foruden den producerede husdyrgødning på ejendommen, maksimalt behandles husdyrgødning fra op til 3-4 andre husdyrbrug. Gårdbiogasanlæg skal som udgangspunkt placeres ved den eksisterende bebyggelse på ejendommen, og må ikke virke dominerende i forhold til de øvrige bygninger.

 

Kontakt

Tønder Kommune

Wegners Plads 2

6270 Tønder

Tlf. 74 92 92 92

E-mail: toender@toender.dk